EGU på højskole - Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD)

 

EGU på højskole

Unge under 30 år, der ikke umiddelbart kan gennemføre en ungdomsuddannelse, har mulighed for at tage på højskole som en del af et egu-forløb. Et egu-forløb varer 2-3 år med skoleperioder mellem 20-40 uger, som bl.a. kan foregå på en højskole. Under opholdet følger eleverne højskolens almindelige undervisning. Eleverne modtager desuden vejledning om uddannelses- og erhvervsmuligheder. På nogle af højskoler kan eleverne også komme i virksomhedsafklarende praktik samt følge undervisning på erhvervsskole, mens de er på højskole. Eleverne modtager på baggrund af højskoleopholdet et gennemførelsesbevis, der beskriver mål og indhold for højskoleopholdet. Ønsker du flere gode råd og vejledning til at få egu-elever på højskole, kan du læse her 

Loven om EGU 

Kommunerne er forpligtede til at tilbyde egu. Alle kommuner modtager hvert år et budgetteret beløb til egu-forløb via det kommunale tilskud. Tilbuddets omfang afgøres imidlertid af den enkelte kommune, men som udgangspunktet skal kommunen oprette egu, når der er behov herfor. Du kan læse egu-loven her 

Finansielle muligheder

Under højskoleopholdet modtager eleven skoleydelse. Den er i 2010 på 592 kr. pr. uge for elever under 18 år, og 1419 kr. pr. uge for elever over 18 år. Når eleven er i praktik, får vedkommende løn efter overenskomsten. I andre tilfælde skal elevlønnen svare til, hvad der normalt gælder for området. Kommunerne har desuden mulighed for at dække udgifterne for egenbetalingen. Men udgifter i forbindelse med kost og logi betales som udgangspunktet af eleven selv. Kontakt kommunen for at høre nærmere om muligheden for støtte til højskoleophold.    

Bliv personligt medlem af FFD


Typiske spørgsmål og svar | Ledige stillinger på højskolerne | Om hjemmesiden | Netværk | Folkehøjskolernes Forening i Danmark (www.ffd.dk)