Weblogs på hojskolerne.dk

Krig er ikke noget man fejrer

Højskolerne Admin — Sun, 05 Sep 2010 07:28:46 GMT

5. september er siden sidste år en officiel flagdag. Vi skal flage for de danske soldater i udlandet og for den danske aktivistiske udenrigspolitik. Det er der overhovedet ingen grund til – i stedet opfordres alle til at sætte flaget på halv for at mindes al den lidelse, smerte og død, som krige påfører verden. Da jeg var barn var krig noget, der enten var altødelæggende eller noget, der ramte andre. Jeg husker de sort/hvide billeder af revolutionen i Iran og af alvorlige mænd, der mødtes for at tale mellemdistanceraketter, men set fra en af elevpladserne på Sundhøjskolen på Tåsinge, var det egentligt ikke noget, der kom os ved. Krigen i Iran var langt væk og atomkrigen var en altid nærværende trussel, men fordi den var pakket ind i storpolitikken var den uden for vores indflydelse. Vi frygtede udslettelsen fra oven, men på samme måde, som enhver mand frygter blodproppen. Vi tager de elementære forholdsregler, men i det store hele rammer det når det rammer. Vi kan hverken gøre fra eller til. Krig i Danmark var noget fra fortiden. For min generation som er født omkring 1970 er 2. verdenskrig længe siden. Min morfar var frihedskæmper, hvilket satte præg på min barndom, men alle der er yngre end det har ikke mødt nogen, der husker Danmark i krig. For de elever jeg underviser til dagligt på højskolen er der ikke den store forskel på 2. verdenskrig og de puniske krige. Vi har glemt krigen. Vi har glemt, hvad krigen egentligt er. Ellers ville vi aldrig nogensinde kunne finde på noget så himmelråbende tåbeligt, som at fejre krigen. Da man sidste år havde den første officielle flagdag på 5. september var der en lang forudgående diskussion om, hvilken dag man skulle bruge til at fejre de væbnede styrker, men der var faktisk ikke den store debat om, hvorvidt det overhovedet var en god ide. Lad os bare slå det fast med det samme. Jeg er en venstredrejet pacifist, som derfor er modstander af samtlige krige Danmark har været med til siden 1998, hvor danske fly første gang siden 1940 gik i krig uden FN-mandat, men det er ikke mit ærinde her. Uanset om man mener at krigen er nødvendig eller ej, om den kan retfærdiggøres eller ej, så er det perverst at fejre den eller de mennesker der udfører den. For at bruge lånte ord, så kan man finde eksempler (her fra bogen Øjenvidner til historien) på hvad krig egentligt er: ”Hvordan kan man dog berette om dette slag, når ens øjne er stift rettet mod den skikkelse, der er det eneste, der fylder ens sind – liget af ens førstefødte, knust af en granat et sted, hvortil han aldrig skulle være sendt.” Samuel Wilkeson ved liget af hans søn ved Gettysburg 3. juli 1863 ”Fra alle sider ude i mørket lød stønne og halvkvalte smertensskrig. Det var de sårede. Svage smertenshulk og fortvivlede skrig. Det var kun alt for tydeligt i hele sin gru, at snesevis af alvorligt sårede havde søgt dækning nede i granathullerne. Nu var vandet ved at stige rundt om dem, og da de var alt for afkræftede til at kravle op, var de ved at lide den langsomme druknedød.” Edwin Vaughan ved Langemark 27. august 1917. ”Alle var blevet skudt på klos hold gennem højre eller venstre kind, så kuglen var trængt ind i hjernen og havde revet en ordentlig luns kød af ud lige under øret. Nogle havde dybrøde snitsår på venstre side af halsen. En af dem var blevet kastreret. De havde vidtåbne øje, og fluerne var først nu begyndt at flokkes om dem. Den yngste var omkring tolv-tretten år gammel.” Robert Fisk i flygningelejren Chatila 1982. Dette er ikke engang hele virkeligheden. Der har aldrig eksisteret en krig uden strømme af voldtægter. Der har aldrig eksisteret en krig uden enker og faderløse børn. Der har aldrig eksisteret en krig uden smadrede huse, ødelagt infrastruktur, og tusinder og atter tusinder af mennesker med dybe ar på sjælen. Jeg er klar over, at når man taler om krigens rædsler, som de er fremkommet igennem tiden, så er der altid nogen der indvender, at det var før. Nu er vi mere civiliserede og kan føre krigen på en mere ordentlig – nærmest klinisk måde. Det er simpelthen ikke sandt. Krige er ophør af civilisation. Når vi opdrager vores børn lærer vi dem, at de ikke må slå – og især ikke ihjel. Vi lærer dem, at andres menneskers ejendom må de ikke stjæle eller ødelægge. Vi lærer dem, at andre mennesker er hellige. Man må ikke krænke deres rettigheder som individer, hvilket betyder, at de skal behandles med respekt. Dette indebærer også, at kvinder har ret til at bestemme over deres egen seksualitet og voldtægt er derfor en af de værste forbrydelser man kan begå. Når vi sender unge mennesker i krig ophæver vi tabuerne. Nu må de pludselig godt slå ihjel. Det er i orden, at de trænger ind på andre menneskers ejendom. Det er som det skal være, når de tvinger andre til at gøre ting de ikke vil. Det er konsekvenserne af magtudøvelse. Det er ganske simpelt hyklerisk, når vi bagefter kritiserer soldaterne for ikke at have overholdt krigens love. For et par år siden var der en kæmpe debat om at danske soldater brugte mindreårige prostituerede. Hvor grænseoverskridende virker den handling i forhold til at slå et menneske ihjel? Det er helt afgørende, at vi som arbejdsgivere for soldaterne forstår, at den virkelighed, vi sender dem ind i ikke er velordnet og regelbundet. Den er voldsom, ubehagelig og grusom. Som historiker er det et deprimerende faktum, at Gud altid holder med den vindende part. Dermed mener jeg, at ved udbruddet af enhver krig påstår parterne altid, at deres sag er retfærdig og deres modstander er det grusomste i verden. Hvad der udgør grusomhed skifter altid lidt. I 1700-tallet var modstanderne altid ugudelige, i 1800-tallet havde de en forkert nationalfølelse, i begyndelsen af 1900-tallet var de undermennesker, i slutningen af 1900-tallet gennemførte de etniske udrensninger, hvilket nu er gået af mode blandt verdens slyngler, der nu har kastet sig over støtte til terrorister. Altid interessant hvad det næste er. Sandt er det i hvert fald, at det første offer i enhver krig er sandheden, hvilket er fuldt lige så gyldigt i et vestligt demokrati som i et fascistisk diktatur. I den sidste ende bliver diskussionen for eller imod krigen først og fremmest et spørgsmål om, hvorvidt man den konkrete sag synes, at skurkene er slemme nok til at skulle bekæmpes med alle – også uciviliserede midler. Jeg kan sagtens acceptere, at man mener, at Taleban eller Saddam Hussein er skurke i den klasse, men det er stadigt foragteligt og ansvarsforflygtende at fortrænge krigens rædsler for at gøre det nemmere at føre krigen. Du – kære læser – er, hvis du er over 18 år og har stemmeret, medansvarlig for krigens gru. Vi danskere har gennem af vores deltagelse i samfundets institutioner accepteret, at den danske regering har kastet landet ud i krigen. Det er dit ansvar – ikke naboens, men dit. Synes du, at drab, vold og voldtægt er i orden for at opnå vores mål, så kan du sove roligt om natten. Det er almindeligt at sige, at ansvaret ligger hos nogen andre. Regeringen og folketinget har et ansvar, men vi har valgt dem og accepteret dem, så vi deler ansvaret med dem. Den enkelte soldat har også et ansvar for at rette sit våben mod levende mennesker, men da vi har sendt ham ud, må vi dele ansvaret med ham. Alle burde vi gå ud og kigge os i spejlet og sige ”Jeg ved hvor hæslig og grusom krigen er, men jeg tager ansvar for den.” Det ansvar må vi bære som indbyggere i et demokratisk samfund. Det er den pris vi betaler for at være borgere med indflydelse. På trods af at krigen muligvis kan retfærdiggøres, synes jeg, at en fejring af den er perverst. Det er perverst, at fejre drab uanset på hvem. Det er perverst, at fejre voldtægt også selvom den kun er en bieffekt af vores egentlige formål, det er perverst at fejre, at hjem brændes ned og familier splittes. Det er også perverst at fejre, at naive unge mænd kommer hjem med ar på sjælen, fordi de har været ude i verden og derud har gjort ting, som deres mor havde forbudt dem. Krig er en skændsel og fejringen af den er ulækker. Derfor synes jeg, at det er passende på den officielle flagdag at flage på halv for at mindes ofrene for den krig, som vi har påført verden. Både vores egne døde, fjendens døde og de utallige mennesker, som var hverken eller, men alligevel døde. Selvom jeg ikke synes det, er det muligt at krigen er nødvendig, men den er aldrig en fest.

Nye Hovedfag!

Højskolerne Admin — Fri, 03 Sep 2010 06:59:25 GMT

Efteråret på Diget - højskolen ved Skagen bliver spændende ud over alle grænser! Nye lærere, ny gejst, nye filosofier, der fint blander sig med det gamle og bærer frugt! Vi glæder os til at prøve kræfter med Digets to nyeste hovedfag: Miljø & Udvikling og TV & Kommunikation. Læs meget mere om linierne og om skolens nye udvikling på www.diget-skagen.dk ... vel mødt her på toppen af Danmark!

Ny linje - Miljø & Udvikling

Højskolerne Admin — Fri, 13 Aug 2010 09:46:27 GMT

Store ting er under opstart! Allerede fra den 26.september starter vi en ny linje op som kommer til at hedde Miljø & Udvikling. I efteråret 2010 bliver der tale om et 12-ugers kursus, men allerede fra foråret 2011 bliver det til et 23-ugers kursus. Miljø & Udvikling var mit helt store ønske at få lov til at undervise i, og det har heldigvis kunnet lade sig gøre. Kurset vil blive tilrettelagt i tæt samarbejde med en række centrale organisationer, som beskæftiger sig med miljø og udvikling. De vil løbende blive præsenteret her på bloggen. Grundlæggende vil kurset byde på en bred vifte af emner som alle hører til arbejdet med miljø og udvikling i praksis. Miljømæssigt skal vi beskæftige os med emner inden for natur, bæredygtighed, miljø, klima, vand og skov. I forhold til udvikling så skal vi se på konkrete projekter, både i teorien og i praksis. Vi skal studere projekter i forhold til hvad der er gået godt, men også hvad der er gået mindre godt. Vi skal se på konkrete værktøjer inden for udviklingsbistanden, eksempelvis mikrokreditter, miljøcertificering af produkter, øko-tursime og meget mere. Men der ligger også en masse grundlæggende viden og venter inden for politik, lobbyisme, konflikthåndtering med mere. Undervisningen vil blive afholdt af dels undertegnede samt resten af læregruppen på Diget. Men vi vil også trække på en lang række stærke kræfter og kompetencer indenfor organisationer og det politiske liv. Her venter allerede nu nogle gode navne i kulissen! Der følger naturligvis mere information løbende, så hold øjnene åbne og ørerne stive for her bliver der tryk på!

Fik du afslag på uddannelse?

Jakob Bonde Rasmussen — Fri, 06 Aug 2010 11:37:42 GMT

Er du ikke blandt de heldige, der kan begynde på drømme-studiet efter sommerferien, så giver folkehøjskolerne dig masser af muligheder for at dygtiggøre dig inden for dit interesseområde. Drømmestudiet starter (også) her ... Søg lange højskoleophold Søg højskoler Lav din personlige InteresseProfil og find de højskoler, der bedst matcher dine interesser

Mennesket, friheden, ansvaret

Højskolerne Admin — Fri, 25 Jun 2010 11:28:08 GMT

til filosofferne, EUH 2010 * Valget At vælge er en umiskendelig menneskelig egenskab. Intet andet dyr er i stand til at træffe valg på samme måde som et menneske. Og måske mere betegnende: intet dyr er tvunget til at træffe valg, sådan som et menneske er. Det kan være tungt at træffe valg, da man aldrig ved om det er det rette, man vælger. Men at træffe de rette valg er på en måde også forbundet med værdighed og myndighed, idet det kan være yderst ydmygende at opdage, at alle de valg, man har truffet gennem livet, var forkerte. Det er ikke i sig selv uværdigt at træffe et forkert valg. Det er menneskeligt at fejle, så det kan enhver komme til, og enhver må lære at leve med at have begået fejl. Værdigheden er egentlig til stede fra begyndelsen af et menneskeliv. Men under opvæksten skal et menneske lære at begå sig, at handle, at gøre ting, at bruge sin fornuft uden andres ledelse for at det kan blive frit. Hele vores opdragelse går ud på at opfostre selvstændige mennesker, som er i stand til at forvalte deres frihed, træffe de beslutninger, der er de rette for dem uden at lægge hindringer i vejen for andre. Det uværdige kommer med den umyndiggørelse, der følger af ikke at kunne udfylde de potentialer, der ligger i vores naturlige anlæg; det kan skyldes manglende forudsætninger eller det kan skyldes manglende vilje. Et menneske er et dyr, hvis instinkt det er at tilpasse sig sine omgivelser. Et dyr er per instinkt tilpasset sine omgivelser fra tilblivelsen af. Frihed og ondskab Når vi tager udgangspunkt i valget og opfatter det som et afgørende træk ved det menneskelige, da følger umiddelbart en række andre begreber, som vi er nødt til at knytte til det menneskelige. Hvis det at vælge skal give mening, må man nødvendigvis forudsætte frihed. Et valg er ikke et valg, såfremt der ikke findes alternativer til det, man ender med at vælge. Krydser man er andens spor, går man enten forbi vedkommende eller man henvender sig til det. Under normale omstændigheder er man på ingen måde tvunget til hverken det ene eller det andet, og kan gøre som man har lyst. Frihed er en forudsætning for ondskab. Såfremt man er fri, er man fri til at vælge at gøre noget ondt. Vi kalder det ondt, når et menneske med forsæt skader et andet. Det giver ikke mening at tale om ondskab, hvis man ikke kunne have handlet anderledes, end man gjorde. Derfor taler vi ikke om onde dyr, da vi ikke forventer, at muskelhunden ville have afholdt sig fra at overfalde barnet, og vi forventer ikke, at vi kan belære hunden (og derfor afliver vi den uden at blinke). Et menneske ved fra sig selv, hvad der skader et andet menneske. Og vi kan forestille os, hvad der sker med et andet menneske, såfremt vi undlader at hjælpe en, der har brug for hjælp. Vi opfatter muligheden af at vores handling (eller laden stå til) er med til enten at hjælpe eller at skade det andet menneske. Vi forstår derfor, at vi bærer et medansvar for det andet menneske. (jf. Brandt). Det ser oven i købet ud til at dette etiske medansvar ligger så dybt i os, at vi kan skade os selv, såfremt vi tvinges (eller føler os tvunget) til at skade andre. Dokumentaristen Paul Martinsen efterlignede i 1960’erne et amerikansk forsøg, hvor forsøgspersonerne skulle give stød til et andet menneske, hvis dette menneske ikke var i stand til at huske nogle bestemte ord. Forsøget gik ud på at undersøge, i hvor høj grad et menneske ville skade et andet menneske for at adlyde et tredje menneske (med autoritet). Forsøget viste ganske tydeligt, at flere af de involverede gik længere end de havde lyst til. Også længere end de kunne tåle rent emotionelt. En person rystede og svedte, hver gang hun skulle øge strømstyrken, men gjorde det alligevel. Forsøgslederen sagde efterfølgende, at han kunne kræve noget, der gik imod personens samvittighed. Det var overraskende. Og hvad der måske er mere overraskende, så viste Poul Martinsens forsøg, at det at skade et andet menneske meget vel kan medføre, at man selv tager psykisk skade. Martinsen indrømmede i et interview med Berlingske Tidende i 2007, at hans forsøg havde givet varige mén til nogle af deltagerne. Det er lydighedens dilemma. Fornuften Friheden er fundamental for menneskelivet. Et menneskeliv kan ikke udfolde sig i ufrihed. Uden frihed har man ikke brug for sin fornuft; hvad skal man med fornuft, hvis ikke man har mulighed for at benytte den. Og benytter man sig ikke at sin fornuft, da udfolder man ikke det potentiale, man har som menneske. Fratages man muligheden for at benytte fornuften, da fratages man muligheden for at benytte sig af en umiskendelig menneskelig egenskab. Vores brug af fornuften er forbundet med vores værdighed og myndighed. Er man ikke i stand til at benytte sin fornuft og træffe de rette beslutninger, da kategoriseres man som umyndig, såfremt der er tale om en kognitiv svækkelse. Er der tale om et kortvarigt tab af fornuften, for eksempel på grund af alkohol, hvor man i fuldskab taber kontrollen og dermed sin menneskelige frihed (og måske værdighed), må man håbe på støtte fra sine venner. Kontrol er knyttet til frihed på den måde, at hvis man ikke har kontrol over sine lemmer, tanker og handlinger, der er man ikke i stand til at ændre den kurs man har. Din brandert levner ingen alternativer, og er derfor uforenelig men frihed. Den tyske filosof Immanuel Kant (1724-1804) havde den tanke, at naturen altid havde et formål med sine gaver. Også selvom vi aldrig kan finde ud af, hvad naturen egentlig har ”villet”, da den gav os fornuften – eller evnen til at vælge et frem for noget andet. Vi kan blot konstatere, at vi har fået den evne. Derfor skal vi også benytte os af den, for at opfylde vores menneskelige potentiale; vi mangler altså lidt i at være menneske, hvis ikke vi benytter os af vores fornuft. (Se Kant 1993:52). Men hvis vi hævder, at et menneske for at være et fuldkomment menneske er i stand til at benytte sig af sin fornuft, bevæger vi os ud i en gråzone, for der findes selvfølgelig mennesker, som af den ene eller anden grund ikke er i stand til at tage vare på sig selv. Ikke alle er lige kloge, og derfor er vi nødt til at tage vare på hinanden. Det er som art og ikke som enkeltindivider, vi kommer til at udvikle fornuftens fulde potentiale og dermed ”naturens (skjulte) hensigt” med os. Kant skrev det sådan: ”Hos mennesket (som den eneste fornuftige skabning på jorden) skal de naturanlæg, der tager sigte på brugen af dets fornuft, kun udvikles fuldstændigt i arten og ikke i individet.” (Kant 1993:52) Uden en andens ledelse Det, at vi har forstand, betyder, at vi kan lede os selv. Vi er det eneste dyr i verden, der kan lave vores egne love. I denne evne ligger vores frihed! Men vores handlinger har konsekvenser, og derfor er det vigtig at man er bevidst om sine valg, når man vælger. En kvinde fik engang hjælp til at blive gravid, men hendes barn blev taget fra hende, fordi hun ikke var i stand til at tage vare på det. Lægen, der gav hende lov, traf en beslutning, der fik varige konsekvenser for både kvinden og hendes barn – og de mennesker, der efterfølgende var nødt til at tage sig af barnet. (se Christensen 2010). Man kan aldrig være sikker på, at man vælger ret, når man vælger. Frihed er ikke blot forbundet med ondskab, men også med usikkerhed. Søren Kierkegaard kaldte det angst, det vi oplever i forbindelse med at skulle vælge. Men han lærte os, at det ikke nytter at give op og blot hengive sig til sine sansers lyster. Da vil livet blot blive en jagt på den næste perspektivløse fornøjelse. Det ender med at livet rinder ud i det rene ingenting, hvis ikke der er en rød tråd gennem det, ingen selvvalgte interesser, som kan binde livets faser sammen. Det går hen og bliver som en af Kierkegaards figurer skriver: ”Mit liv er aldeles meningsløst. Når jeg betragter dets forskellige epoker, da går det med mit liv som det ord Schnur i leksikonet, der for det første betyder en snor, for det andet en sønnekone. Der manglede blot, at det ord Schnur for det tredje skulle betyde en kamel, for det fjerde en støvekost.” (Thielst 1994:120). På trods af usikkerheden må vi have modet til at tænke, til at vælge og til at handle. Hvad ellers? Ellers er vi ikke myndige, siger Kant, som skriver således i et meget, meget berømt skrift: ”Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er mangelen på evne til at betjene sig af sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at betjene sig af den uden en andens ledelse.” (Kant 1993:71). Kvinden, der fik fjernet sit barn, blev af en psykolog efterfølgende vurderet til at have intelligens svarende til en sinke. Hun besad altså ikke evnen til at benytte sin forstand uden andres vejledning. Lægen, som hjalp hende med at blive gravid, manglede til gengæld det mod, der skulle til for at fortælle kvinden, at hun ikke kunne få sit ønske opfyldt. Myndigheden og ansvaret Forstand eller ikke forstand, man kan aldrig være sikker på at gøre det rigtige. Derfor er det vigtigt, at man ved, hvorfor man gør, som man gør, og er parat til at stå til ansvar; at være ydmyg og klar til at gøre det anderledes næste gang, såfremt man fejler, men også klar til at være stolt og glad, hvis det viste sig at være rigtigt og godt, det man gjorde. Filosofien kan også hjælpe os med at håndtere usikkerheden. Kant viser vejen. Hver gang vi gør noget, skal vi spørge os selv, om vi også kunne ville, at alle andre mennesker gjorde det samme i en lignende situation. Kant kalder det ”det kategoriske imperativ.” (se Kant 1996). Man ligger i sin seng om morgenen, og der er dejlig varmt under dynen, og man har ikke lyst til at stå op. Man tænker, jeg bliver her under dynen, det kan ikke skade nogen, at jeg her gør som, jeg lyster. Så er det man spørger: kan jeg ville at alle i hele verden bliver liggende i sengen om morgenen, blot fordi de har lyst? Så kommer svaret sikkert helt af sig selv. Og så er det, man må finde styrken til at komme ud af fjerene. Står man ved siden af sengen og ser på et menneske, der sover sit liv væk, så kan man spørge, om man kan ville at alle blot ser til, mens andre sover deres liv væk? Man kan spørge, om dette menneske ikke har de forudsætninger, der skal til for at stå op. Om det mangler de evner, der skal til for at udfolde sit potentiale som menneske. Svarer man, at dette menneske ikke har forudsætningerne, så har man på en måde umyndiggjort det. Det er en slags mistillidserklæring, og måske fratager man oven i købet dette sovende menneske dets frihed. Det er her, man måske kan tale om at fejle et liv. Forudsat at fornuften er i behold, og at man har det potentiale, der skal til for at forvalte sit liv i frihed, da kan man vælge at blive liggende, og man kan vælge at stå op. Spørgsmålet er så, om vi skal tage vores forestilling om frihed så alvorligt, at vi vælger at lade mennesket sove sit liv væk, eller om vi på den anden side skal fratage det myndigheden – altså den myndighed, der er knyttet til det at leve sit liv frit og efter sin egen lovgivning (jeg giver mig selv lov til at blive liggende, kontra jeg lover mig selv at stå op). Kan jeg ville, at alle tager min menneskelighed, min myndighed, min frihed, hvis jeg vælger ikke at gøre brug af min fornuft? Kan jeg vælge ikke at bruge min forstand? Umyndiggørelse Jeg mener, at man kan konkludere af disse tanker, at det er umyndigt – uværdigt – at blive sat i en situation, hvor man ikke kan træffe sine egne valg – eller ikke får lov at træffe sine egne valg, såfremt man har evnerne. Vi har jo konkluderet, at det at kunne træffe valg, er en umiskendelig menneskelig egenskab, som intet andet dyr, er i besiddelse af. Et valg skal kunne mærkes, såfremt der skal være tale om valg som en meningsfuld handling. Man skal kunne opnå noget godt ved sit valg. Man skal også kunne lære af sine valg: træffe et forkert, tage ved lære og gøre det om. Det må indebære, at det faktisk er umyndigt, hvis man skærmer mennesker mod de negative konsekvenser af deres valg. Et samfund med et sikkerhedsnet spændt ud for alle og fintmasket nok til at fange alle, er derfor et umenneskeligt samfund. Det lyder hårdt, men et sådant samfund, er et samfund, der fortæller sine borgere, 1) at de ikke kan selv, 2) at de ikke er født frie, og 3) at de ikke er fornuftsvæsner. Vi kan ikke ville, at handlinger ingen konsekvenser har. Selvfølgelig skal børn og mennesker uden de fornødne forudsætninger skærmes for konsekvenserne af deres handlinger (og i visse tilfælde skal vi andre skærmes for deres handlinger), men konsekvenserne skal ikke og må ikke skjules. At skærme et voksent menneske fra sine handlingers konsekvenser er som at sige, at han ikke kan selv. Det er at behandle mennesker som et barn eller en umyndig. Det kan vi ikke ville. Det tror jeg i det mindste ikke, at vi kan. Hav mod. Forbliv fri. * Fordi I var så inspirerende. Amanda Sjolte Hansen, Cecilie Alring, Christian Rosenkilde, Harald Andersen, Ida Christina Krogh Jensen, Mette Dahl Kastrupsen, Morten Christian Heuser, Nanna Mulvad Johansen, Rasmus N. Brejnrod, Troels Hansen, Tuperna Kruse, Bardur Næs. Litteratur Brandt, Per Aage ”Ondskab og Frihed. Kort efterskrift.” I Frihedens Filosofi, af Luigi Pareyson. Forlaget Basilisk. Böss, Michael 2010.”Mennesket på CD-rom” i Berlingske Tidende 6/5 http://www.berlingske.dk/kronikker/mennesket-paa-cd-rom Christensen, Ole. 2010 ”Jeg savner ham sådan.” I Århus Stiftstidende 12/4. Kant, Immanuel 1993 (2. oplag. 1996) Oplysning, historie, fremskridt. Historiefilosofiske skrifter. Udgivet af Morten Haugaard Jeppesen. Forlaget Slagmark. Kant, Immanuel 1996 (orig. 1785) Grundlæggelse af moralens metafysik. Hans Reitzels Forlag. DK Lammers, Anders og Niels Nørgaard. 2010. ”Friheden til at dø med rygerlunger.” I Politiken 8/5-2010. Lindberg, Kristian 2007. ”Virkelighedens Dilemma” i Berlingske Tidende, 28/2 http://www.berlingske.dk/kultur/virkelighedens-dilemma Thielst, Peter 1994 (4. opl. 1995) Livet forstås baglæns, men må leves forlæns. Historien om Søren Kierkegaard. Gyldendal. DK

At gide eller ikke gide – det er spørgsmålet

Højskolerne Admin — Sun, 20 Jun 2010 20:11:36 GMT

Dengang jeg var barn skete det en sjælden gang imellem, at jeg nægtede at gøre, hvad jeg fik besked på. Jeg markerede klart og tydeligt over for mine forældre, at det, som jeg blev bedt om, gad jeg simpelthen ikke. Sådan som jeg husker det i dag havde det ikke den store effekt. Uanset hvor meget jeg understregede mit synspunkt skete det meget sjældent, at det faktisk fik mine forældre til at ændre holdning. Det lå ligesom i luften, at uanset om det var urimelig lektielæsning, en utålelig opvask eller en tåbelig opvågnen, der var på programmet, så var holdningen ”det gider jeg ikke”, ikke en acceptabel eller brugbar vej. Når jeg i dag som tilsyneladende voksen møder yngre mennesker fornemmer jeg, at noget har forandret sig. Jeg har oplevet, at en elev rejste sig midt i en time og lagde an til at forlade lokalet. Da jeg spurgte, hvad der var i vejen, fik jeg at vide, at hun var træt og ikke rigtig gad undervisning. Ved andre tilfælde er en manglende opdukken til en morgensamling blevet forklaret med ”jeg var træt og gad ikke rigtigt stå op”. Jeg kan ligeså godt være ærlig og indrømme, at dengang jeg gik i skole var der også dage, som jeg valgte at springe over, men jeg gjorde mig da i det mindste den ulejlighed at finde på en undskyldning fx en pludselig mavepine eller lignende. Det er skam ikke nødvendigt i dag – nu er det nok at konstatere – ”det gider jeg ikke”. På den baggrund er det selvfølgelig nemt nok, at påtage sig rollen som Jeronimus og konstatere, at alting var bedre i gamle dage og det er da forfærdeligt med ungdommen nu til dags. Det føler jeg ikke noget særligt behov for, men mødet med disse unge skaber lidt konstruktiv undren, som jeg vil causere lidt over i det følgende. For det første tror jeg, at man skal gøre sig klart, at børn og unge ikke er dummere nu til dags end de altid har været. Jeg tror heller ikke, at det skyldes, at de ser for meget fjernsyn eller at videospillene er for blodige eller at der er for mange kemikalier i spildevandet. Jeg tror, at problemet findes der, hvor næsten alle børn og unges problemer findes; nemlig hos deres forældre – hos os. Professor i psykologi på Aalborg Universitet Svend Brinckmann har inden for de senere år skrevet en del om børneopdragelse. Han har mange gode pointer, men her vil jeg tage kort fat i en af hans sidehistorier. Ud over at være psykolog er han nemlig også far. Ved et foredrag for landets højskoleforstandere gjorde han i april et stort nummer ud af et slagsmål han havde haft med sine børns institution vedrørende ”spisesituationen”. Pædagogerne i institutionen havde den holdning, at børn skulle spise, når de er sultne. Denne umiddelbart logiske holdning var dog psykologiprofessoren meget imod. Han argumenterede for, at det at kunne udskyde sine egne fysiske behov var en væsentlig kompetence for ethvert menneske og det, at skulle vente 30 minutter på at få et æble ikke nødvendigvis er traumatiserende, men kan medføre, at barnet lærer at sætte sine egne ønsker og krav i perspektiv til andres/fællesskabets ønsker og krav. Og det er måske ikke så galt. Nu har jeg faktisk ikke noget specielt blodigt forhold til om børn skal spise i spisefrikvarteret eller når de er sultne, men jeg tror alligevel, at den gode professor har fat i noget. Måske er vi kommet til et punkt, hvor børn og voksne har lidt svært ved at skelne mellem, hvad der er rart og hvad der er nødvendigt. Fx kan jeg mærke på mig selv, at jeg da egentligt synes, at det er lidt synd for børnene, når de skal cykle i skole i regnvejr eller når de skal i seng, når der er noget i fjernsynet, som de gerne vil se. Jeg synes også det er ret synd for mig, at jeg er nødt til at vaske tøj, støvsuge og især kan jeg blive yderst ynkelig ved tanken om, at jeg skal slå græs. Allerværst er dog, at jeg er nødt til at stå op om morgenen, hvilket jeg dybest set ser som en ret voldsom krænkelse af min menneskerettigheder, som NATO, FN eller nogen andre burde gøre noget ved. Alligevel står jeg op; alligevel slår jeg græs; alligevel støvsuger jeg (en gang imellem). Det basale spørgsmål må derefter være, hvad er det helt præcis der gør, at nogen mennesker kan tage sig sammen og andre ikke kan. Den nu noget umoderne østrigske psykolog lavede i sine teorier en ret simpel model. Den gik ud på, at efterhånden som vi blev voksne internaliserede (integrerede) vi vores forældres værdisæt og verdensbillede, så den angst for fars vrede, der karakteriserede barndommen erstattedes af en mere diffus, men lige så effektiv angst i voksenlivet. I hans begreber internaliserede vi faderrollen og etablerede dermed et overjeg, der kunne holde vores egoistiske tilbøjeligheder i ave. Det er nok lidt dristigt at argumentere for, at vi skal gøre vores børn mere angste. Man kunne måske også med mere moderne ord sige, at hvis ikke vore børn har et sæt værdier at spejle sig i, hvordan skal de så udvikle egne værdier og normsæt, som de kan bruge til at evaluere deres egen opførsel ud fra. Nu er det jo ikke så simpelt, at hvis vi bare sender vores børn ud og cykle i regnvejr, så får de disciplin og selvtillid til at rejse sig fra skopudser til millionær, men måske kan vi gennem en tydeligere formidling af værdier være med til at give unge mennesker en baggrund for at skabe egne værdier og normer. Jeg tror, at vi som voksne har en forpligtigelse til at mene noget om, hvad man bør gøre. Man bør ikke blive i sengen, når det er skoledag. Man bør ikke give sine børn fri uden for skoleferierne. Man bør lave sine lektier. Alle disse ting og mange andre ting er med til at sætte rammer for et liv i fællesskab. Fællesskabet i skolen eller i samfundet fordrer, at vi er i stand til at sætte os selv i anden række, når vi vil være sammen med andre. Det er ikke naturligt for de fleste mennesker – det er noget man skal øve. Derfor bør vi som forældre ikke acceptere ugideligheden som argument. Når man ikke gider noget, skal det argumenteres og holder argumentet ikke må man sætte sig igennem. Det tror jeg langt de fleste forældre faktisk prøver på. De ugidelige unge, som jeg nævnte ovenfor, er jo ikke typiske. Langt de fleste børn får jo værdier med hjemmefra, men kunne vi ikke blive bedre? Sommetider føles det som en kollektiv glidebane, som vi er på, hvor det er sværere og sværere at sætte sig igennem, men det tror jeg, at vi er nødt til – før eller siden. Hvad så med begejstringen kan man indvende. Er det ikke begejstringen, der kan drive en ud af ugideligheden og ud i livet. Det tror jeg såmænd også det er, men for det første udelukker de to ting ikke hinanden og for det andet er det en anden historie, som må fortælles en anden gang.

Fodbold er kunst (håndbold er en kampsport)

Højskolerne Admin — Thu, 17 Jun 2010 20:32:01 GMT

Koordination, kontrol, lydløs kommunikation, ihærdighed, gejst, forudseenhed og samarbejde. Fodbold. Man følger medspillernes færden, de huller der opstår imellem modstanderne. Lynhurtige stikninger og endelig den, der overrasker alle og ender i et brusende brøl fra tilskuertribunen. Det er ikke tilfældigt, at så mange kan være så vilde med spillet. Der må være en naturhistorisk grund. Vi må vel tilbage til jæger-samler tiden på savannen – eller endnu før. Det lyder helt åndssvagt, men jeg tror faktisk, der er præhominide strukturer på hjernefærde, når vi nyder fodboldens flugt mellem fødderne. Og nej, der er ikke tale om et eller andet primitivt og dumt (Håndbold er primitivt. Hænderne er lavet til at gribe med, det er ingen kunst, og så gælder det bare om at vælte de andre på vej mod målet). Tværtimod! Jeg husker en episode fra ”pattedyrenes planet”. Sir David Attenborough fortæller. Et helikoptershot, hvor en flok vilde hunde jager et eller andet behornet hovdyr. Pludselig deler sporet sig og løber omkring et eukalyptuskrat (eller noget). Hvad sker der? Flokken deler sig og hovdyret løber mod det evige mørke. Hvordan kan hunde finde ud af sådan noget. Jeg ved det ikke. Men det er sådan noget, der foregår i fodbold. Bare gange et eller andet. Gerards scoring mod USA her ved VM f.eks. Fodbold og jagt spiller på de samme nerver, tror jeg. Dit bytte er målet, og dit våben er bolden. Dit hold er din stamme og modstanderne er en slags bevægelige eukalyptustræer, våbnet skal udenom. Lydløs koordination mellem mændene, se huller mellem træerne, eventuelt skabe dem, løbe frem og modtage bolden, sende den videre bagom om hugge til. Jagten er overstået. Det er smukt, det er fint, det er samarbejde, det er kontrol, det er mesterskab, det er kunst.

Frank Hvam støtter Højskolerne

Thomas Koefoed — Wed, 09 Jun 2010 13:16:47 GMT

I den nye kampagne for Højskolerne giver kendte danskere deres bud på, hvad de fik ud af deres højskoleophold. Efter at have set annoncerne i forskellige dagblade blev komikeren Frank Hvam inspireret til at tilbyde sit ansigt og sin højskolehistorie til kampagnen. Læs det nye spændende interview med Frank Hvam her

Stop det politiske felttog mod højskolerne

Højskolerne Admin — Wed, 26 May 2010 14:34:29 GMT

Regeringen vil spare 165 millioner på højskolerne de næste 3 år - hvilket vil få katastrofale følger for de korte kurser og dermed en lang række højskoler. Højskolerne har oprettet en Facebook-gruppe, hvor du kan tilkendegive din utilfredshed med spareplanen: Stop det politiske felttog mod højskolerne

Maratonsang fra morgen til midnat - alle er velkommen

Jakob Bonde Rasmussen — Wed, 12 May 2010 08:47:37 GMT

Kom til maratonsang på årets lyseste dag. Vi synger hele Højskolesangbogen - fra ende til anden! Kom forbi en halv time på vej til eller fra arbejde, i din pause eller bliv hele dagen. Arrangementet er åbent for alle og der er gratis entré. Finder sted d. 21. Juni i Vartovs gård i København fra kl. 7 til midnat. Arrangeret af Vartovkollegiet i samarbejde med Højskolernes Hus og Grundtvigs Forum. Program 07:00- 07:10 VELKOMST M. MORGENMAD OG -KAFFE 07:15 – 08:15 MORGEN (nr. 001-034) 08:15 – 09:00 TRO (nr. 035-083) 09:00 – 10:15 LIV (nr. 084-151) 10:15 – 11:15 SPROG OG ÅND (nr. 152-173) 11:15 – 12:15 FRIHED OG FÆLLESSKAB (nr. 174-206) 12:15 – 13:00 MIDDAGSMAD 13:00 – 14:00 VINTER (nr. 207-259) 14:00 – 15:00 FORÅR (nr. 260-304) 15:00 – 16:00 SOMMER (nr. 304-338) 16:00 – 16:30 EFTERÅR (nr. 339-346) 16:30 – 17:30 DANMARK (nr. 347-386) 17:30 – 18:15 DE ANDRE NORDISKE LANDE (nr. 387-420) 18:15 – 19:00 AFTENSMAD 19:00 – 20:00 KÆRLIGHED (nr. 421-456) 20:00 – 20:30 FOLKEVISER (nr. 457-467) 20:30 – 21:30 HISTORIEN (nr. 468-520) 21:30 – 22:30 BIBELHISTORIEN (nr. 521-531) OG AFTEN (nr. 532-572) Download flyer her: www.hojskolesangbogen.dk/maratonsang

Debat om fremtidens fotojournalistik

Thomas Koefoed — Thu, 06 May 2010 18:43:39 GMT

Grundtvigs Højskole inviterede til debat med tre af fotojournalistikkens helt store navne. Jan Grarup, Per Folkver og Lars Bech. De diskuterede: Hvorfor er dansk fotojournalistik i respirator? -Er der overhovedet brug for fotojournalistik? Hvis ja hvorfor, hvis nej hvorfor ikke? -Hvordan skal fotojournalistikken udvikles? Er kravene i dag anderledes end for 10 år siden og hvilke konsekvenser har det for faget? -Hvordan påvirker krisen i mediebranchen fotojournalistikken og hvad skal branchen gøre? -Hvordan ser fotojournalistikken ud om 5 år? Jan Grarup er en af Danmarks mest prisvidende fotografer, er uden tvivl blandt verdens bedste fotografer og fornyeligt cementerede han sin verdensklasse ved dækningen af naturkatastrofen i Haiti. Per Folkver, den legendariske fotograf og tidligere fotochef ved Dagbladet Politiken, dommer ved Wolrd Press Photo og et forbillede og mentor for mange af Danmarks bedste fotografer. Han har et internationalt netværk og bruges ofte som underviser verden over. Lars Bech billedjournalist og partner i Das Büro. En af repræsentanterne for den nye genration indenfor fotografiet. I sit firma arbejder han inden for et bredt spektra af den fotografiske verden: PR, identitet, reklame, mode, portrætter, livsstil, dokumentar og reportage. Se en lille film om debatten 4. maj. Produceret af eleverne, Kasper, Christian og Esben Hold dig opdateret meld dig ind i facebookgruppen Fremtidens fototjournalistik

Generalforsamling 5. juni 2010

Højskolerne Admin — Tue, 04 May 2010 09:38:16 GMT

Den 5. juni fejrer skolen 40 års jubilæum og i samme forbindelse er der Andebølle Festival! Vi er så småt gået i gang med at planlægge et program til dagen. Bl.a. skal skolens elever optræde med musik og musical. Men vi vil meget gerne have nogle inputs udefra. Har du lyst til at være med til at arrangere Andebølle Festival, eller har du gode forslag til indslag, er du meget velkommen til at besvare denne besked, så tager vi kontakt til dig. Hvis du/din skole har noget I kunne tænke jer at optræde med til festival i Andebølle, må du endelig også gerne sige til. Der er tale om frivillig optræden, men vi garanterer en sjov og hyggelig dag sammen med mange glade mennesker. Mange hilsner Andebølle Ungdomshøjskole

Livet på NIH

Højskolerne Admin — Sun, 25 Apr 2010 17:52:05 GMT

Mit ophold på NIH (Nordjyllands Idrætshøjskole) gjorde en forskel for mig. Jeg tog ikke på højskole for at få et friår, som jeg kunne bruge på, at finde ud af hvad jeg ville. Jeg vidste, at jeg ville være lærer, og jeg valgte højskole fordi jeg altid har været facineret af den måde, man er sammen på. For mig var der ingen tvivl, det skulle være idræt der var i fokus. Dette er der heldigvis rigtig mange steder, men det skulle også være den rigtige idrætshøjskole. Jeg kiggede på alle dem der var, men havde hørt så meget godt om NIH, og jeg vidste egentlig hele tiden, at det var der jeg skulle være. NIH var stedet for mig, og jeg fortryder ikke et sekund at jeg valgte at bruge alle mine hårdt tjente penge på et ualmindeligt fantastisk ophold på NIH, det halve år var den bedste tid i mit liv. Jeg fik alverdens nye venner, lærte mig selv meget bedre at kende hvilket skabte ro for mig, og gjorde en væsentlig forskel. Jeg oplevede en tid med en kæmpe udvikling, aldrig har jeg lært så meget om mig selv på så kort tid. Et højskole ophold er hver en øre værd. Idræt skaber sammenhold. Og NIH har bare en dejlig ånd, engagerede og dygtige lærere samt gode rammer. Jeg sender mine varmeste anbefalinger til NIH -det gjorde en forskel for mig og min udvikling som (idræts-)menneske.

Højskole eller rejsebureau?

Højskolerne Admin — Mon, 19 Apr 2010 12:31:55 GMT

I øjeblikket markedsfører flere forskellige initiativer sig under overskriften ”højskole”, og det gør det svært for forbrugeren at orientere sig på markedet. Fx kalder et rejsebureau sig for "Höjskolen dk" og tilbyder ”højskoleophold” i udlandet. I Danmark findes der imidlertid kun 74 godkendte folkehøjskoler, som fungerer med tilskud og kontrol fra Undervisningsministeriet. Hvis du vælger et kursus gennem www.højskolerne.dk, kan du være sikker på, at højskolen er godkendt, og at kurset derved skal leve op til lovens krav. Klik her, for at læse mere om, hvad der kendetegner en godkendt folkehøjskole.

Højskole – fordi det er højskole

Thomas Koefoed — Tue, 06 Apr 2010 10:00:52 GMT

Grundtvigs Højskole har i foråret fuldt hus med 93 elever. Vi har ikke eksamener, det er elever og lærernes engagement, der ligger bag succesen. Højskolens styrke er, at lærerne har en frihed til at undervise i det, som de synes er væsentligt og i en form, som bedst fungerer for dem. Denne frihed kombineret med, at eleverne vælger fag af interesse og ikke af pligt, gør, at engagementet er højt. »Når man ikke kan motivere elever med pisk i form af eksamen, så må guleroden gøres desto saftigere.« Forstander Jakob Mejlhede Nielsen Vi har formået at kombinere højskolens fællesskabsorienterede ramme med læring på den engagerende måde. Det er en højskole hvor eleverne selv er med til at tegne skolens profil. Eleverne har de sidste tre dage selv udarbejdet kommunikationsplaner for højskolen, hvor de sætter ord på hvordan skolen skal profileres og hvilket indhold skolen skal have. Det er en proces drevet af et elevkritisk eftersyn af skolen og en konstruktiv fremadrettet udvikling af nye fag og initiativer på skolen. 15. maj planlægger eleverne fx en festival, hvor de kan invitere deres venner. De står selv for planlægning af workshops, med bla. kunst og Poetry Slam, koncerter med hvor de selv spiller, og bands som Tue West, Aggerbæk, Giana Factory, Siamese Fighting Fish kommer og spiller. Eleverne laver mad til 500 mennesker hvor menuen står på helstegt lam, pattegris og okse over åben ild. Samarbejde med eksterne Vi har indledt samarbejde med aktører uden for højskolen for at sørge for at skolen konstant er i udvikling. Vi mener samarbejdet kvalificere undervisningen og er med til at vi konstant fornyer os. Til efteråret planlægger vi en studietur til Istanbul i samarbejde med Jyllands Postens Tyrkiets korrespondent Pola Rojan, han har familie og et stort netværk i Istanbul, han er en af de journalister i Danmark, der har bedst indsigt i de historiske, politiske, kulturelle og religiøse aspekter af Tyrkiet. Før vi rejser til Istanbul, planlægger vi at invitere 8 unge tyrkere til Danmark for at opbygge nogle relationer, som gør, at de får et indblik i Danmark og vi kan få et indblik i et Istanbul, dette skaber et grundlag, som gør at vi alle får en oplevelse som almindelig turister ikke får. I samarbejde med Dagbladet Information har eleverne produceret aviser om Europaparlamentsvalget (juni 2009) og kommunalvalget (november2009). Og i samarbejde med andre aktører har vi i de seneste to år fokuseret på, at eleverne bliver klædt på til at kunne forstå og arbejde med samfundsmæssige komplekse problemstillinger, som f.eks. radikalisering, bandekrig, EU, Irak, Afghanistan, klima, sociale medier etc. – senest i denne uge en konference om mediedækningen af krigen i Afghanistan, hvor førende forskere, journalister og kommunikationschefer fra ministerierne deltog. Vi er glade for, at det igen er blevet ”Hot at gå på højskole” og vi har et hold af engagerede elever og lærere, der ønsker at gøre en forskel.

Dyrk dine interesser - opret personlig interesseprofil

Jakob Bonde Rasmussen — Fri, 02 Apr 2010 20:13:05 GMT

Højskolernes nye applikation på Facebook og hojskolerne.dk er i luften. Prøv den NU!

Nægter du at løbe, med mindre der er en bold involveret? Eller er du så vild med film, at din førstefødte skal hedde Oscar? Måske hører du til den meget lille gruppe af mennesker, der synes, at koncerter ville være bedre uden musik. Lav din personlige interesse-profil, og find ud af hvilken type du er, og hvad du egentlig brænder mest for her i livet. Sammenlign med dine venner, se hvem der ligner dig mest, og find ud af hvor du kan dyrke dine interesser. Interesse-profilen på Facebook Interesse-profilen på hojskolerne.dk

Hvorfor er dansk fotojournalistik i respirator?

Højskolerne Admin — Thu, 01 Apr 2010 04:20:35 GMT

Grundtvigs Højskole inviterer til debat med tre af fotojournalistikkens helt store navne. Jan Grarup, Per Folkver og Lars Bech. De vil diskutere: Vi indleder debatten med at vise billederne fra årets pressefoto og World Press Photo Hvorfor er dansk fotojournalistik i respirator? -Er der overhovedet brug for fotojournalistik? Hvis ja hvorfor, hvis nej hvorfor ikke? -Hvordan skal fotojournalistikken udvikles? Er kravene i dag anderledes end for 10 år siden og hvilke konsekvenser har det for faget? -Hvordan påvirker krisen i mediebranchen fotojournalistikken og hvad skal branchen gøre? -Hvordan ser fotojournalistikken ud om 5 år? Jan Grarup er en af Danmarks mest prisvidende fotografer, er uden tvivl blandt verdens bedste fotografer og fornyeligt cementerede han sin verdensklasse ved dækningen af naturkatastrofen i Haiti. Per Folkver, den legendariske fotograf og tidligere fotochef ved Dagbladet Politiken, dommer ved Wolrd Press Photo og et forbillede og mentor for mange af Danmarks bedste fotografer. Han har et internationalt netværk og bruges ofte som underviser verden over. Lars Bech billedjournalist og partner i Das Büro. En af repræsentanterne for den nye genration indenfor fotografiet. I sit firma arbejder han inden for et bredt spektra af den fotografiske verden: PR, identitet, reklame, mode, portrætter, livsstil, dokumentar og reportage. Sted: Grundtvigs Højskole Tid: 4. maj kl 19.30-21.30 Entré: 50 kr. inkl kaffe og kage Fri Entré for vores elever og unge under 30 år. Das Büro og Jan Grarup underviser på Grundtvigs Højskole til efteråret Læs mere HER Grundtvigs Højskole med fokus på journalistik, foto, politik, film, medier, kunst, musik, teater, litteratur, filosofi mm.

Hovednavne klar til Maybeats 2010, 28.-30. maj

Højskolerne Admin — Tue, 30 Mar 2010 21:16:11 GMT

3 dage, 3 scener 30 bands/Djs. Det er hvad der venter når MAYBEATS FESTIVAL slår dørene op 28.-30.maj i det naturskønne område ved Krogerup Højskole nord for København. Overskuddet fra festivallen går til IBIS' uddannelses- og genopbygningsarbejde i det jordskælvsramte Haiti. Herregårdsparken ved Krogerup bliver i foråret 2010 omdannet til festivalplads af det initiativrige Maybeats-elevteam. Festivallen med det velgørende formål strækker sig over en weekend, og programmet byder på blandt andet hovednavne som dette års P3 Guld-vinder, I Got You On Tape, Pharfar fra Bikstok Røgsysten, Albertslund Terror Korps og Von Dü. Desuden kan man opleve argentinske El Hijo de la Cumbia, der med sin blanding af dub og traditionel sydamerikansk cumbia gav et brag af en koncert på Roskilde Festival 2009. Se det samlede program her: www.maybeats.dk Der stilles gratis campingarealer til rådighed for festivalens gæster, og mad og drikke vil kunne købes til meget billige priser. Festivallen ligger kun et stenkast fra stranden og Louisiana-museet, så der bliver rig mulighed for at nyde det gode forårsvejr i smukke omgivelser. Der er dermed lagt op til en fantastisk weekend, med masser af god musik og fed festivalstemning. "Det er super fedt at lave en festival helt fra bunden, nu glæder vi os bare til at det bliver maj", siger Liv Hvalkof fra Maybeats-elevteamet paa Krogerup Højskole. Billetprisen er 200 kr og kan købes på www.maybeats.dk Der er kun 1000 billetter til de hurtigste. For mere info: www.maybeats.dk eller maybeats10@gmail.com Facebook Event: http://www.facebook.com/event.php?eid=315720914767

Kom og vær med!

Højskolerne Admin — Mon, 29 Mar 2010 20:25:55 GMT

Kære alle højskolefolk Hvis du overvejer at tage på Roskilde Festival, så gør det med stil! Det gør du ved at blive en del af de 180 medarbejdere som skal drive boden Kristinedal. Vi gør alt for at skabe sammenhold og luksus for vores medarbejdere af medarbejdergoder kan nævnes varme bade, gratis mad, værdiopbevaring, chill-out zone, opladning af mobil, billig bar, spil og meget mere. Ansøg via www.kristinedal.dk Vi Glæder os til at høre fra dig :) Mange hilsner fra Jeppe, Kristinedal

Dyrk din fremtid, oplev dig selv - den moderne højskole

Højskolerne Admin — Mon, 29 Mar 2010 14:46:21 GMT

Hvorfor skal vi nægte nutidens unge en oplevelse for livet? Hvorfor skal unge ikke have lov at udvikle deres menneskelige kompetencer og højne deres sociale kapital via et ophold på en af de danske højskoler? Rækken af politikere, der mener at nutidens unge skal haste igennem uddannelsessystemet, er lang. Står det til politikkerne gælder det om at komme igennem uddannelsessystemet hurtigst muligt, uanfægtet at det måske netop er årsagen til de store frafaldsprocenter vi oplever på landets længerevarende uddannelser. Da højskolebevægelsen startede tilbage i 1800 tallet var det et uddannelsestilbud til de lavest stillede i det danske samfund, hvor man med udgangspunkt i grundtvigianismen ville uddanne selv de dårligst stillede. I dag er Grundtvig stadig en vigtig person i højskolebevægelsen, men højskolen er i højere grad blevet en moderne institutioner i det danske samfund. En af de højskoler der har udviklet sig de seneste 10 år er Nordjyllands Idrætshøjskole (NIH). De har udviklet et bredt udbud af fag lige fra fitnessuddannelser til politilinjer, hvor man forberedes til optagelsesprøven på politiskolen. Som elev på NIH har jeg oplevet den dynamiske hverdag, skabt masser af venskaber, som her 6 år efter forsat hænger ved, og jeg har stiftet bekendtskab med et læreteam i topklasse! Højskoleopholdet hjalp mig til at finde ud af i hvilken retning jeg ville bevæge mig i mit uddannelsesvalg. Under opholdet fandt jeg frem til hvad der var vigtigt for mig og hverdagens grænseoverskridende udfordringer bidrog til at jeg udviklede mig som selvstændigt individ. Jeg lærte om samarbejde, tolerance og rummelighed, og lærte fællesskabets spilleregler at kende. Alle de kompetencer jeg udviklede under mit ophold på NIH har jeg i høj grad brugt først som studerende, og efterfølgende i min erhvervskarriere – med andre ord; NIH hjalp mig med at se målet. Den nemmeste vej til målet er altid ikke den umiddelbare! Lyt til dit hjerte og ikke til politikkerne. Det er vigtigt at du finder dine veje til målet, så vores land får udviklet de hele mennesker vi har brug for. Dyrk din fremtid, oplev dig selv Nordjyllands idrætshøjskole